Forskning
AI løser en 80 år gammel matematikgåde. OpenAI kalder det et gennembrud
En intern OpenAI-model har løst et kendt Erdős-spørgsmål. Historien handler mindre om matematik og mere om, at AI kan opfinde nye veje frem for at gengive træningsdata.
OpenAI offentliggjorde onsdag noget, mange AI-entusiaster har ventet på: et gennembrud i spørgsmålet om, hvorvidt en model kan finde på noget nyt, når den er trænet på data, der allerede findes. En intern resonneringsmodel har løst et matematikproblem, som Paul Erdős stillede i 1946 og som har stået åbent i næsten 80 år.
Gåden lyder simpelt: hvor mange par punkter i et plan kan have præcis afstand 1? Den kom fra Erdős' berømte liste over uløste spørgsmål. Ifølge OpenAI er det det mest kendte åbne problem i kombinatorisk geometri, og i årtier troede de fleste, at den bedste løsning stort set var fundet.
OpenAI testede sin interne, avancerede model på en række matematiske problemer. Modellen kom tilbage med et bevis på netop det her spørgsmål, og uafhængige matematikere har siden verificeret resultatet. Det tyder på, at vi er ved at nå et vendepunkt i AI: modeller genkalder ikke bare systematisk svar fra træningsdata, men finder nye mønstre og forbindelser og kan derved opfinde noget nyt.
De første, der læste modeloutputtet hos OpenAI, var ifølge virksomheden selv skeptiske. Det lød for godt til at være sandt, og det tog tid at forstå, hvad modellen faktisk foreslog. Problemet er elementært geometrisk, men beviset trak på dyb talteori. Bevisvejen havde så mange forgreninger undervejs, at mennesker reelt ikke kunne have udforsket dem alle. Modellen kunne gå bredere igennem mulighederne og fandt en vej frem.
Kritikken har længe lydt den samme: AI kan kun huske, hvad den har lært. Det her passer dårligt ind. Løsningen lå ikke klar i et datasæt, og den holdt alligevel, da andre gik den igennem. Derfor rammer nyheden bredere end et matematikforum.
Det store er vendingen i forskningen. Det er let at forestille sig forskere, der bruger AI til at opdage nyt: finde veje, teste hypoteser og komme hurtigere videre, end et hold kunne før. OpenAI nævner selv, at resultatet er et tydeligt tegn på, hvor forskning med AI kan ende hen, og et skridt op, som kan blive stående som et vigtigt øjeblik i matematikkens historie.
Historien peger på et nyt paradigme, hvor forskere bruger AI-modeller til opdagelser inden for medicin, biologi, fysik og matematik. OpenAI forventer selv, at vi vil se en eksplosion af gamle gåder og åbne problemer, der pludselig får svar.
